Antti-Pekka Jauho

Antti-Pekka Jauho 70 års fødselsdag

Monday 07 Feb 22
|

Antti, der senere på året også kan fejre, at han har været ansat 40 år i staten, er sektionsleder for NANOMADE på DTU Fysik. NANOMADE forsker i Nanoteknologi og Nanomaterialer samt hvordan man kan bygge og modellere fysikken og funktionaliteten af komponenter baseret på lav-dimensionale materialer.

Derudover er han også centerleder for CNG, Center for Nanostructured Graphene, et center der har eksisteret siden Antti fik en stor bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond i 2012. Centeret kører lige nu på sin anden bevilling og har altså kørt tæt på imponerende 10 år.

Antti er Civilingeniør fra Helsinki Universtiy of Technology, en uddannelse han afsluttede i 1975, hvorefter han fik sin licentiat ved samme universitet i 1979.

1 1976 flyttede han til USA til Cornell University, hvorfra han i 1982 fik sin ph.d i teoretisk faststoffysik.

Antti har boet i Danmark siden 1979, og i 1992 rykkede han til DTU, hvor han var gruppeleder ved MIC, som senere blev til DTU Nanotech. Han blev også professor, mens han var på DTU Nanotech inden DTU Fysik fik glæden hans kompetencer i 2019 som sektionsleder for forskningssektionen NANOMADE.

Undervejs har Antti også vejledt en stor del studerende. Over 30 ph.d.-studerende har gennem tiden været under kyndig vejledning fra Antti. Og 10 af disse nu er professorer på ledende universiteter rundt om i verden.

Det er blevet til flere lærebøger med Antti-Pekka Jauho som forfatter, hvor man særligt kan fremhæve ”Quantum Kinetics in Transport and Optics of Semiconductors”, som er en autoritativ lærebog, der er blevet trykt i flere udgaver.

Udover sin tid som forsker og professor på DTU har Antti også været gæsteprofessor på andre universiteter. F.eks. var han i 1997 gæsteprofessor på Universidad Autonoma i Madrid i Spanien ligesom han var Finland Distinguished Professor (FiDiPro) fra 2007 – 2010.  Han er æresdoktor fra Aalto University i 2020.

News and filters

Get updated on news that match your filter.
https://cng.dtu.dk/highlights/nyheder/nyhed?id=52a81a32-9360-4d1b-a3cd-cb7cc9d6f129
20 AUGUST 2022